Maritim Resort & Spa

Det fem stjernede Maritim Resort & Spa er et luksuriøst hotel som ligger ved Turtle Bay – den lille republiks første Marine National Park – Balaclava, på øens nordlige og samtidig mest solrige hjørne. Hotellets beliggenhed er simpelthen betagende. I forgrunden har man det turkisblå Indiske Ocean og 800 m privat sandstrand. I baggrunden har man et frodigt grønt tropelandskab med bjerge.
Selve hotellet ligger smukt omgivet af en 25 ha stor tropisk have og naturpark flankeret af det Indiske Ocean.