Ring til os på telefon! 56 36 25 45
info@balule.dk
Bestil rejse


Rejsegaranti fonden

Rejsegaranti fonden


.

Ekstra ture 2018-10-22T08:30:53+00:00

Ekstra ture

Vi har pakket vores safari rejser til Balule River Camp med masser af spændende safari ture og oplevelser. Udover de ture, som er inkluderet i rejsens pris, er der mulighed for at booke ekstra safari ture og flere oplevelser.

Ekstra turene bookes og betales i Balule River Camp i Sydafrika. Dog skal et ophold i en Bushcamp i Kruger National Park bookes hjemmefra i forbindelse med rejsebestillingen.

Hvor mange ekstra ture og oplevelser er der tid til?

”Hvor mange ekstra ture har man tid til?”, lyder et af de gængse spørgsmål, folk stiller inden afrejsen til Balule River Camp. Vores svar er, at det afhænger af temperament og ønsker. Både på 10-dages og 17-dages turen er der indlagt nogle dage uden aktiviteter, og her kan man vælge mellem at booke ekstra safari ture eller at slappe af i campen.

Vores anbefaling er, at man finder en god balance mellem aktiviteter og afslapning. De fleste safari ture starter tidligt om morgenen, og man skal ofte op før solopgang. Derfor er det fornuftigt at huske også at give sig tid til at slappe af indimellem, og nyde naturen og de luksuriøse omgivelser ”hjemme” i campen. Men er man til masser af aktivitet, er der naturligvis også rig mulighed for det!

Nedenfor finder du listen over vores ekstra safari ture og andre oplevelser.

Olifants River Boat CruiseSejltur på floden med specialbygget tømmerflåde.Pris pr. personZAR 1070
Shangaan Tribal Village Et farverigt besøg i township'en Lulekani.Pris pr. personZAR 1070
Horseback SafariIntens naturoplevelse på hesteryg. Min. 3 personer. Pris pr. personZAR 1200
Elephant InteractionOplev verdens største landpattedyr tæt på. Ingen børn under 6 år.Pris pr. personZAR 1950
Hot Air BaloonSpektakulær tur i varmluftballon. Min. højde 1.20 m.Pris pr. personZAR 4400
Golf på Hans MerenskyPris pr. personZAR 1000
Leje af golfbilPris pr. bilZAR 350
Leje af golfkøllerPris pr. personZAR 300
Kruger ParkEkstra heldagstur i Kruger National ParkPris pr. bil + 340 pr. personZAR 8660
Tshukudu Game DrivePris pr. personZAR 1570
DrakensbergHeldagsudflugtPris pr. personZAR 2000
Game drive i BaluleCa. 3 timerPris pr. personZAR 300
Quad Bike (ATV)Ca. 2 timerPris pr. personZAR 1000

Ballon-safari

Flyvetur i varmluftsballon over forskellige naturreservater ved foden af Drakensbjergene. En sikker, fornøjelig og spændende oplevelse, der vil stå prentet i din hukommelse. Mens vi nyder en kop morgenkaffe før solopgang, fyldes den kæmpestore ballon med varm luft og gøres klar til afgang. Efter en kort gennemgang af sikkerheden om bord letter vi og nyder synet af den opgående sol. Vi veksler i højde for at finde den optimale vind, der kan bære os hen over det smukke landskab. Når vi får øje på dyreflokke, skrues der ned for de noget støjende brændere for ikke at forstyrre dyrene, når vi går tættere på. Selve flyveturen varer en times tid. Turen stiller ingen særlige krav til passagererne og deres fysik, dog frarådes gravide at tage på ballonfærd, da landingen kan være lidt ublid. Børn er velkomne, men bør være minimum 120 cm høje for at kunne nå op og se ud over ballonkurvens kant. Mousserende vin og frugtjuice serveres undervejs eller efter turen.

Klik her for at se video fra Ballon-safari

Horseback Safari

Uanset om man er en erfaren rytter eller aldrig har siddet på en hest før, er en tur gennem bushen på hesteryg en anderledes og spændende måde at opleve Sydafrikas dyreliv på. På hesteryg kan man komme virkelig tæt på de vilde dyr, fordi dyrene opfatter én som en del af hesten. På en ca. 1½ times ridetur i bushen kan man blandt andet møde zebraer, giraffer og gnuer på tæt hold, og guiden fortæller imens om områdets træer, buske og blomster. For voksne og børn over 12 år.

Olifants River Cruise

På denne charmerende og pittoreske sejltur på Olifants River på specialbygget tømmerflåde oplever vi bushens dyreliv fra vandsiden. Fra bådens 2. sal har man en pragtfuld udsigt over floden og de mange flodheste-flokke og krokodiller. Samtidig kan man studere dyrelivet på bredden, når elefanter, bøfler, impalaer, vortesvin og mange andre dyr kommer ned til floden for at drikke. Hertil kommer et fantastisk fugleliv. Før sejlturen besøger vi minen i Phalaborwa, som er en af verdens største kobberminer. Den er 450 meter dyb og 2 km i diameter, og det er en svimlende oplevelse at stå ved udsigtspunktet over minen og se ned i det gigantiske hul.

Klik her for at se video fra Olifants River Cruise

Kruger National Park

Inden solopgang serveres et let morgenmåltid i campen, og efter en times kørsel i bil når vi den statsejede del af Kruger National Park – netop som solen står op. Parken er Sydafrikas største og mest imponerende dyrepark med et areal på omkring 20.000 kvadratkilometer. I Kruger National Park er der mulighed for at opleve Afrikas dyreliv på tæt hold, blandt andet ”The Big Five” – en gammel betegnelse for de mest eftertragtede jagttrofæer: leopard, løve, næsehorn, bøffel og elefant. Vi kører i åbne safari biler; i jagten på dyrene viser vores ranger vej, og han ved nøjagtigt, hvad vi skal observere. Han kender de vandhuller, hvor dyrene oftest kommer ned for at drikke, og de sletter, hvor de forskellige dyrearter typisk opholder sig. Undervejs gør vi holdt i en af parkens rest camps, hvor der serveres brunch, tilberedt af vores rangers. I løbet af turen standser vi forskellige steder for at strække benene og få kolde drikke, snacks og frokost. Vi kører ud af parken lige før solnedgang og ankommer til Balule River Camp, hvor et herligt aftensmåltid venter os.

 Drakensbjergene

På denne heldagstur besøger vi Drakensbjergene, et fantastisk bjergområde med dybe kløfter, stejle klippevægge, talrige vandfald og fantastiske udsigtspunkter. Vi kører ad den smukke hovedvej gennem forskellige townships, og første stop på turen er et af de mest betagende, nemlig udsigten til Three Rondavels, tre kegleformede miniaturebjerge, som har form som traditionelle runde afrikanske hytter. Dette markerer også starten på den imponerende Blyde River Canyon, som er en af Sydafrikas smukkeste og mest populære turistdestinationer og samtidig en af verdens største canyons. Vi fortsætter i bilen langs Blyde River Canyon og nyder den storslåede udsigt, inden vi gør holdt ved Bourke’s Luck Potholes, et fascinerende naturfænomen, hvor floderne Treur og Blyde løber sammen, og hvor vandet gennem årtusinder har formet bjergene i dybe, grydelignende huller. Vi forlader Potholes og ser nogle af de mange smukke og høje vandfald i området, inden vi fortsætter til God’s Window og Wonder View, hvorfra man gennem smukke kløfter har en fantastisk udsigt over lavlandet. På en dag med god sigtbarhed kan man se helt til Mozambique. Sidste stop på turen er den lille bjergby Graskop. Her gør vi holdt for at spise frokost samt give de handlelystne mulighed for at købe souvenirs, afrikanske antikviteter, masker, keramik, dyreskind og meget andet. Vi besøger blandt andet en af områdets bedste antikvitetsforretninger med varer af meget høj kvalitet. Mættet af den storslåede natur er vi hjemme i Balule River Camp sidst på eftermiddagen.

 Gamedrive i Balule Nature Reserve

På en gamedrive i Balule Nature Reserve er der mulighed for at se mange forskellige dyr. Vi har forhåbentlig held til at få øje på både zebraer, gnuer, elefanter, giraffer, løver, vortesvin, impalaer, kuduer, aber, næsehorn m.fl., men som altid når man har med naturen at gøre, er det ikke til at sige, hvad vi kommer til at se. Blot er ét sikkert: Safari på denne måde er en oplevelse i særklasse, fordi man hele tiden følger dyrene, deres spor og lugte.

Golf på Hans Merensky Estate

I umiddelbar nærhed af Balule River Camp ligger golfbanen Hans Merensky Estate, som via sin enestående beliggenhed lige op til Kruger National Park tilbyder den kræsne golfentusiast en enestående afrikansk oplevelse af “Golf in the Wild”. Kruger National Park strækker sig hele vejen langs golfklubbens østlige grænse, og mødet mellem sportsfolk og safaridyr på afveje er en del af den kuriøse dagligdag i klubben. Krokodiller, flodheste, giraffer, antiloper og fugle ses ofte på den Bob Grimswell-designede 18-hullers golfbane. Det er helt vildt!

Besøg i Shangaan Tribal Village

Oplev det Afrika de fleste turister aldrig ser, når vi besøger Lulekani, en township på grænsen til Kruger National Park. Her bor Shangaan-folket. Ledsaget af en guide fra township’en besøger vi heksedoktoren, som stadig er en magtfuld personlighed i Shangaan-kulturen. Vi har et bevægende møde med børnene i den lokale børnehave og får stærke indtryk, når vi ser et traditionelt afrikansk hus bygget af mudder og strå og møder familien der bor der. Vi oplever township’ens sociale kontraster og ser de huse både de rige og de fattige bor i. Vi besøger kirkegården og slutter af i bomaen, hvor vi smager forskellige afrikanske specialiteter. Turen er en fantastisk mulighed for at opleve det traditionelle Afrika, der langsomt er ved at blive indhentet af den moderne livsstil.

Klik her for at se video fra Besøg i Shangaan Tribal Village

Elephant Safari

At møde elefanter helt tæt på er en enorm oplevelse. Alene deres størrelse og tilstedeværelse gør én ydmyg. Denne tur starter med at guiden giver en både informativ og underholdende introduktion til elefanterne og deres forskellige personligheder og adfærd.

Bytur i Phalaborwa eller Hoedspruit

Tag på shopping og snus til hverdagslivet i en sydafrikansk by. Phalaborwa er en velhavende afrikansk provinsby på kanten af Kruger National Park. Her er der mulighed for at se et typisk, lokalt supermarked og snuse til hverdagslivet for en sydafrikaner. Turen går til indkøbscentret i bymidten, hvor der er diverse indkøbsmuligheder. Vil man gerne se en sydafrikansk by for samtidig at købe souvenirs, skal man vælge en tur til Hoedspruit, som byder på et lille stråtækt indkøbscenter samt gode spisesteder.

Bushwalk i Balule Nature Reserve

Bushwalk er en enestående oplevelse, hvor man på tæt hold mærker den intense sydafrikanske natur og kommer helt tæt på dyrene i deres naturlige omgivelser. På turen, som finder sted i Balule Nature Reserve, kan man møde et udpluk af de dyr, som lever i den sydafrikanske bush, f.eks. giraf, vortesvin, impala, waterbuck, bavian, zebra, og – hvis man er heldig – elefant og flodhest. Vi bliver naturligvis ledsaget af en erfaren guide, som har kendskab til naturen og dyrene. Guiden fortæller om dyrene fra pattedyrene til insekterne, om vegetationen, om klimaet og meget mere.

Priser på tilkøbsaktiviteter

Olifants River Boat CruiseSejltur på floden med specialbygget tømmerflåde.Pris pr. personZAR 1070
Shangaan Tribal Village Et farverigt besøg i township'en Lulekani.Pris pr. personZAR 1070
Horseback SafariIntens naturoplevelse på hesteryg. Min. 3 personer. Pris pr. personZAR 1200
Elephant InteractionOplev verdens største landpattedyr tæt på. Ingen børn under 6 år.Pris pr. personZAR 1950
Hot Air BaloonSpektakulær tur i varmluftballon. Min. højde 1.20 m.Pris pr. personZAR 4400
Golf på Hans MerenskyPris pr. personZAR 1000
Leje af golfbilPris pr. bilZAR 350
Leje af golfkøllerPris pr. personZAR 300
Kruger ParkEkstra heldagstur i Kruger National ParkPris pr. bil + 340 pr. personZAR 8660
Tshukudu Game DrivePris pr. personZAR 1570
DrakensbergHeldagsudflugtPris pr. personZAR 2000
Game drive i BaluleCa. 3 timerPris pr. personZAR 300
Quad Bike (ATV)Ca. 2 timerPris pr. personZAR 1000